Et farvel til vores gode kollega Bent Mortensen

 

Bent har været med fra starten i 1988 sammen med de 7 øvrige udbrydere fra S. Møller Christensen.
 
Han har i hele perioden varetaget Fyn og Sønderjylland, hvor hovedparten af hans kunder har udviklet sig til at være personlige venner.
 
Bent har altid evnet at sætte kunden i centrum, hvilket gennem årene har resulteret i masser at specialløsninger. Nogle gange har vi formået at lave løsninger, som vi ikke på forhånd havde troet var mulige. I alle årene har der også været en særlig forkærlighed for maskiner, hvilket betyder at Bent gennem årene har solgt adskillige dusin af viklere.
 
Han må i alle henseender betragtes som en hædersmand, der aldrig sætter personlig vinding forud for god kundeservice, eller virksomhedens overordne tarv.
 
Hvad yderligere understreger, at det ikke er nogen helt almindelig sælger vi sender på pension er, at han skal afløses af ikke mindre end 3 sælgere;
  • Ingrid Madsen overtager Fyn syd for E20
  • Kim Kærsner overtager Fyn nord for E20 i tillæg til hans nuværende distrikt
  • Kim Agerfeldt overtager Sønderjylland
 
Alle har gennem det seneste år været i Bents kyndige vejledning, og vi håber meget dette har sikret en god og glidende overgang til den nye generation af MC’er.
 
Vi takker for de mange gode år.
Søgaard & Co. - Mere web for pengene
Udskriv