Hvad består bølgepap af?

 

 

Bølgepap består af 3 eller 5 lag papir limet sammen med majsstivelse. De tre lag papir kaldes henholdsvis yderliner, fluting og inderliner.

 

Yderliner: Kraftliner eller testliner

Fluting: genbrug eller halvkemisk

Inderliner: kraftliner, testliner eller kardus

 

Kraftliner har en brun kerne og består hovedsagligt af nye papirfibre. Graden af genbrugsfibre er max 20-30%. Kraftliner kan med fordel anvendes som yderliner, såfremt der skal tryk på emballagen eller såfremt emballagen skal stå i et fugtigt miljø.

 

 

På grund af den høje grad af lange nyfibre suger kraftlineren nemlig ikke fugt til sig i samme grad som eksempelvis testliner.

 

Testliner har en grålig kerne. Ofte er papiret farvet, så den syner brunlig, men hvis man river lidt op i papiret vil den grålige kerne komme til syne. Testliner består af 100% genbrugsfibre.

 

Kardus har en grålig farve og kan indeholde mange urenheder.

 

Genbrugsfluting har en grålig farve og består ligesom testliner af 100% genbrug.

 

Halvkemisk fluting har en lys brun farve og indeholder kun op til 20% genbrugsfibre.

 

Bølgepap består af træ- og cellulosefibre og er derfor hygroskopisk, det vil sige, at det optager og afgiver fugt. Den optimale luftfugtighed ved opbevaring af bølgepap er 50%. Udsving til begge sider kan give en negativ indflydelse på stablingsstyrken.

 

 

Produktionsprincipper

 

Bølgepapmaskinen er hjertet i produktionen. Den forsyner alle andre maskiner med ark som siden bearbejdes. Afhængig af om det er en enkeltbølge eller en dobbeltbølge som produceres, så fodres bølgepapmaskinen med tre eller fem ruller papir. Ved produktion af enkeltbølge føres den ene liner op under loftet, den anden liner føres ned langs gulvet, mens den papirrulle som skal blive til flutingen føres frem i midten og gennem to valser og kommer ud i den anden ende med bølger. Maskinen kommer majsstivelse på bølgetoppene og herefter føres yder- og inderlineren på. Det færdige bølgepap køres igennem varm luft og kommer til tørre.

 

In-Line modtager ark, som fra bølgepapmaskinen er forsynet med riller på tværs af bølgeretningen. In-line betyder, at der kan trykkes, rilles/slidses og sidelimes i én arbejdsgang. Det hele foregår i en kontinuerligbevægelse, hvor emnet ikke standser undervejs og produktionshastigheden er høj. Udover riller og slidser kan der laves simple udstansninger. Ulempen ved denne metode er begrænsede udformningsmuligheder og en lavere præcision set i forhold til planstans.

 

Planstans modtager plano ark uden riller. Maskinen består af en tryksektion og en standsesektion. Udstansningen er en planstans, som trækker et ark af gangen , standser hele arket på en gang, fører arket videre og prikker affaldet ud, for til sidst at lægge det færdige emne ud plano. Den trinvise fremføring gør, at hastigheden ikke kan blive ligeså høj som ved in-line, men til gengæld er præcisionen i top og udformningen af emnerne har meget få begrænsninger.

 

Fra planstans kan emnerne enten leveres plano eller de går videre til limning. Limningen kan foregå efter forskellige principper, som karakteriseres ved det antal limpunkter, der er på kassen: sidelim, 3 pkt. lim og 4 pkt. lim.

Søgaard & Co. - Mere web for pengene
Udskriv