Om os

Danmarks største udvalg af emballage

Hos MC emballage er vi 80 ansatte, der dagligt servicerer vores kunder i hele landet. Det giver os solid erfaring med både behov og krav til emballage. Og vi tør godt sige, at vi altid yder den bedste kundeservice – og ja, vi er faktisk eksperter i emballage.

Hvad kan vi hjælpe med?

Kosteffektiv totalleverandør

Når du skal emballere en vare, er det sjældent tilstrækkeligt med en standardkarton og en rulle emballagetape. Du skal også overveje, hvordan du optimerer dit materialevalg, minimerer dit emballagespild og vælger løsninger, der sender en kærlig tanke til miljøet. I hvert fald, hvis du vil drive en rentabel forretning og samtidig sikre, at din vare når sikkert frem til modtageren.

Som totalleverandør leverer vi alt inden for transport- og industriemballage. Det betyder, at du kan samle alle dine emballageindkøb ét sted.

Vi snakker én bestilling, én leverance og én fakturahåndtering.

Det efterlader dig med færre procesomkostninger og frigiver mere tid til vigtigere arbejdsopgaver.

Selvom vi fungerer som mellemled, er vi branchens mest kosteffektive leverandør. Vores flade organisationsstruktur og strømlinede processer betyder, at vores omkostningsniveau ligger markant under branchens øvrige totalleverandører. Faktisk ligger vores totale omkostning på 10 øre per omsat krone, hvilket er på samme niveau som virksomheder i Kina. Helt konkret betyder det for dig, at du får god kvalitet, høj service og konkurrencedygtige priser – uden skjulte gebyrer eller tillæg.

For at vi løbende kan udvikle og forbedre vores løsninger, er vi medlem af KOBRA, som er en strategisk alliance mellem førende emballagegrossister i Europa. Gennem samarbejdet opnår vi blandt andet gode fælles prisaftaler, der sikrer, at du altid får høj kvalitet til lave priser.

IMG_2765
IMG_2944

Et lager pakket med service og skræddersyede løsninger

Med et lager på 14.000 m² og mere end 15.000 varenumre på hylderne tilbyder vi et bredt varesortiment, så dine ordrer kan sammensættes og tilpasses efter dit præcise behov.

Rækker dine emballagebehov udover vores standardsortiment, skal du ikke tøve med at tage fat i os. Vi er nemlig ikke så firkantede. Faktisk er mere end halvdelen af vores solgte emballager lavet som kundetilpassede løsninger.

Vores konsulenter er sammen med vores 30 produktspecialister eksperter i at imødekomme individuelle og specialiserede emballagekrav, der garanterer dig høj faglighed i rådgivning og sparring. Med det nyeste software på markedet er vi også i stand til at simulere forskellige muligheder, der giver dig nye idéer og skubber til dit emballage know-how. Vi kalder det et fagligt modspil, hvor målet er at give dig den mest gennemtænkte og kosteffektive emballageløsning.

Når du bestiller hos os, er fleksibiliteten i højsædet. Vi tilbyder dag-til-dag levering på mere end 3.000 af vores varenumre, og du kan når som helst klare bestillingen på vores online platform, hvor du kan sammensætte din egen bestillingsliste og se din købshistorik. Foretrækker du at bestille over telefon eller mail, sidder vi både klar ved tasterne og telefonen.

Miljøoptimering

Som emballageleverandør tager vi den grønne dagsorden alvorligt og ved, at emballageindustriens klimaansvar hviler tungt på vores skuldre.
Heldigvis har vi dyb indsigt i emballagens DNA og ser det som en vigtig opgave at rådgive dig i, hvordan du kan miljøoptimere din emballage. Vi har især fokus på, at jo flere gange, vi kan sikre genanvendelse af et materiale uden at skulle downcycle, jo bedre har vi udnyttet ressourcen.

Det er win-win: Både for miljøet og din forretning.

IMG_3184
IMG_9671

Hvem er vi?

Medarbejderejet forretningsfundament

Noget af det, der gør os unikke, er vores forretningsfundament. Vi er 100% medarbejderejet, hvilket giver dyb medarbejderinvolvering og et engagement, som gør det muligt at placere ansvar og beslutningskompetencer hos den enkelte medarbejder.

Vores høje medarbejderstabilitet betyder for dig som kunde, at du altid er sikret tæt og løbende kontakt med den samme kontaktperson. Derudover har vi en flad organisationsstruktur, der gør os i stand til at træffe hurtigere beslutninger baseret på bred faglig viden på alle niveauer i virksomheden.

Det sorte bælte i emballage

Som emballageleverandør med mere end 30 år i branchen har vi prøvet det meste: Udholdt tidernes op- og nedture, eksperimenteret og haft ørerne i maskinen, så du slipper.

Når vi arbejder, går vi langt for at løse kundernes forespørgsler. Vores team af produktspecialister, konsulenter og lagermedarbejdere har alle det sorte bælte i emballage og ved, hvordan dine varer får den billigste, bedste og sikreste indpakning.

Derfor skal du heller ikke kun se os som din emballageleverandør. Du skal også se os som din faste rådgiver og sparringspartner, der med et dybdegående branchekendskab har de bedste forudsætninger for at guide dig i valg af løsninger. Vi vægter den personlige og tætte relation højt, og vi står altid klar til at dele vores specialistviden med dig, når du har brug for den.

Menneskerne bag

At levere gennemtænkte emballageløsninger og god service til vores mange, glade kunder er ubetinget en holdpræstation, og alle yder hver dag en stor indsats. Her kan du møde hele holdet bag MC emballage A/S

Callcenter_resize1

Vores historie

1988 - Etableringsår

MC emballage A/S blev grundlagt i 1988 i Risskov ved Aarhus.

1998 –Åbning af afdeling i Odense

For logistisk at komme tættere på vores kunder vest for Lillebælt, åbner vi i 1998 en afdeling i Odense med lager og kontor.

2004 – Ejerskabet skifter hænder til medarbejderne

I 2004 dannes grundlaget for et generationsskifte. På grund af et stærkt ønske fra medarbejderne om selv at drive virksomheden videre uden indblanding fra udenlandske investorer eller fonde, yder både medarbejdere og de tidligere ejere en stor indsats for at gennemføre et medarbejderbaseret ejerskab.

I samme omgang bliver vores nuværende administrerende direktør Peder K. Eriksen ansat som ny styrmand og storaktionær for virksomheden.

2007 – Optimal udnyttelse af logistik og synergifordele

Vi nedlægger lageret i Odense, da vi oplever bedre logistikløsninger og synergifordele ved at samle alle aktiviteter under ét tag på vores kommende lokation i Hinnerup ved Aarhus.

2008 – Nyt domicil i Hinnerup ved Aarhus

I 2008 bygger vi et helt nyt domicil i Hinnerup og indvier 8000 m² nye lagerlokaler og kontorbygning.

2008-2009 – Krisen kradser

Finanskrisen kommer bragende, og vi oplever, at vores kunders behov for emballage falder drastisk. Heldigvis kan vi med god krisestyring og rettidig omhu klare os igennem en krisetid, der bringer os stærkere ud på den anden side og ruster os til fremtiden.

2011 – Nedlukning af kontor i Odense

Vores kontor i Odense nedlægges helt i 2011. Medarbejderne fastholdes i andre jobfunktioner eller via hjemmearbejdspladser.

2012 – Udvidelse med to nye lagerbygninger

Vi tilkøber 19.000 m² omkringliggende jord for at fremtidssikre forretningen, og der bygges et 4000 m² nyt højlager.

2013 – MC emballage A/S fejrer 25 års jubilæum

Med en stor festdag for kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere fejrer vi, at det er 25 år siden, at MC Emballage første gang åbnede dørene. Alene teknologisk er der sket meget på 25 år, hvor vi er gået fra, at konsulenterne ringede hasteordrer ind fra den nærmeste telefonboks til i dag, hvor alting glider afsted i et nyt ERP-system og via internettet. Også forretningsmæssigt er udviklingen stor, processer skal fintunes og strømlines, sortimentet udvides og det samme gør kundekredsen.

2013 – Mcemballage

2013 bliver også året, hvor vi går i luften med en online shop under navnet Mcemballage. Den nye shop er et selvbetjeningsunivers med adgang til vores standard sortimentet.

2014 – ISO certificering

Efter et have brugt mange år på procesoptimering er det næste naturlige skridt på at få certifikat på det. Derfor vælger vi i 2014 at lade os certificere efter ISO:9001 standarden.

2017 – Udvidelse med ny lagerbygning

Vi udvider med endnu en lagerhal på 2000 m², og den samlede bygningsmasse er nu på 14.000 m².

2018/2019 – Etablering af udviklingsafdeling

I 2018 køber vi en ny højteknologisk plotter, og i 2019 omdannes lokaler på 1. sal, så de kan huse vores bølgepapteam og udviklingsafdeling.

2021 – FSC® certificering

Da det i mange år har været et fokus område for os at sikre, at vores primære leverandører er FSC® certificeret, så var det næste oplagte skridt selv at lade os certificere. Det betyder nu, at vi ikke kun styrer processen til eget brug, men vi er også i stand til at levere certificeret produkter (FSC-C165857), som kan indgå i styklister eller til videreforarbejdning. 

2021 - Ny digital platform

Siden 2013 har vi øvet os i at drive webshop under navnet Mcemballage, men nu tages beslutningen om at samle alle kræfter på ét lækkert site under navnet MC emballage. Vi har fastholdt alle de gode shopfunktioner fra Mcemballage og krydret det med nye features og stærke CMS sider. Vi deler ud af vores viden på vores videnscenter, hvor der løbende slås nye blog indlæg op. Men det bredde sortiment, den gode service, hurtig levering og selvfølgelig de konkurrencedygtige priser har vi ikke pillet ved.

Få besøg af en emballagekonsulent

Hvis du skal bruge større antal end du kan se priser på her på shoppen, giver vi naturligvis gerne et specialtilbud.
Er dit emballageforbrug meget stort, kan du blive kontaktet med henblik på at få en analyse af dit emballagebehov - send os en mail hvis du er interesseret i at høre mere.

 

 

Din mening er vigtig for os

For at vi kan tilbyde det bedste udvalg af emballage, har vi brug for din hjælp. Har du ris, ros eller gode idéer hører vi gerne fra dig, så vores webshop bliver din foretrukne emballage-butik. Kontakt os her. Du er også meget velkommen til at give din mening til kende på Trustpilot. Læg en anmeldelse, eller læs, hvad andre kunder siger om os.

Udregn fragt
Din bestilling er overskredet den maksimale størrelse for levering med GLS.



Du har stadig mulighed for at gå til kurven, ændre din ordre og opfylde kravene for GLS forsendelse.
Udregn leveringspris:

Fri levering ved ordrer over kr. 1500 ex. moms.

Vi anvender en automatisk fragtberegner, der kalkulerer prisen ud fra den samlede volume. Systemet er ret komplekst og der kan i enkelte tilfælde ske fejl i beregningen. Hvis du mener at beregningen af fragten på din bestilling er forkert, vil vi meget gerne kontaktes.