Miljøvenlig emballage
På disse sider har vi samlet et udvalg af produkter, der skal gøre det lettere for dig at træffe et bæredygtigt valg. Du finder produkter indenfor følgende kategorier:
- Materiale reduktion – Disse produkter er fremstillet på en måde, så der enten er anvendt mindre materiale i selve produktet eller så du ved brug kan optimere dit eget materialeforbrug.
- Emballager af genanvendt materiale – Disse produkter er fremstillet med et højt indhold af genbrugsmaterialer og/eller er lettere at affaldssortere og genvinde end alternative produkter.
- Biobaseret – Plast er et enestående materiale, men af forskellige miljøhensyn kan der være en fordel i at udskifte den forssilt baserede plast med biobaseret plast eller andre materialer som for eksempel papir.
For at afgøre om de ovennævnte produkter nu også er et bæredygtigt valg for dig, skal disse selvfølgelig ses i den kontekst de anvendes, og til at foretage denne vurdering står vi også altid klar med råd og vejledning.
Vælg en mere bæredygtig emballage
Hos MC emballage kan du finde miljøvenlige alternativer til dine forsendelser, så du kan minimere dit CO2-aftryk. Vi har emballage, som sikrer, at dine varer er godt beskyttet samtidig med, at du kan skåne miljøet mest muligt.
MC emballage tilbyder emballage, der passer ind i den grønne dagsorden
Hos MC emballage ønsker vi at tage del i ansvaret for at gøre emballageindustrien mere bæredygtig. Med vores erfaring i emballagebranchen, så ved vi hvad der skal til, og derfor vil vi hjælpe virksomheder med at optimere deres forsyningskæde, så den bliver mere cirkulær. Derfor vil vi blandt andet sørge for, at en mere bæredygtig emballage er tilgængelig for alle virksomhedsejere. Det gør vi ved at tilbyde emballage i følgende kategorier:
-
Materialereduceret materiale
-
Emballager af genanvendt materiale
-
Biobaseret emballage
Materialereduktion gælder produkter, som er fremstillet således, at der er brugt mindre materiale i selve produktet. Det kan også gælde produkter, hvor du nedsætter dit eget materialeforbrug, når du anvender det.
Genanvendt materiale er en kategori af produkter, der enten har en høj andel af iboende genanvendt materiale, eller er fremstillet, så emballagerne er lette at affaldssorte med henblik på genanvendelse.
I kategorien Biobaseret materiale har vi samlet en række produkter, der traditionelt ville være fremstillet af plast, men hvor vi tilbyder alternative emballager af papir eller biobaseret plast. Selvom plast kan være et godt valg til visse former for emballager, så kan det af miljøhensyn være en fordel at udfase materialet til visse applikationer.
Få emballage i genanvendt plast
Plast fremstilles ofte som den store synder, når det omhandler miljøet. Og det er også et stort problem, når sugerør og plastikflasker bliver smidt i havet, for at samle sig til store plastikøer eller ende i maven på en hval. Det er dog vigtigt at skabe et nuanceret billede af miljøudfordringerne, og plastemballage kan være særdeles ressourceeffektivt, hvis det bruges på den rigtige måde.
Det er naturligvis et problem, når plastik ender ude i naturen, og det er vigtigt, at der kommer flere og flere alternative materialer på markedet. Plast kan dog være en fordel i nogle tilfælde, men det er vigtigt, at vi har fokus på at genanvende eller genbruge plasten. Det skal altså blive et recirkulært materiale, frem for noget, der blot smides ud efter brug.
Hos MC emballage tilbyder vi eksempelvis plastpaller, som kan bruges igen og igen, da de er særligt robuste og nemme at rengøre. Pallerne tåler de fleste kemikalier og rengøringsmidler, så på mange måder kan det give mening at anvende og genanvende plast her.
Derudover beholder pallerne samme konstante vægt, da de ikke optager vand, og formstøbningen sikrer præcise dimensioner og en ensartet kvalitet. Derudover har vi også paller, som er lavet af plast fra danske husholdninger, så affaldet får et genanvendeligt formål fremfor at skulle destrueres.
Vores tilgang til en grønnere dagsorden
For at vi er i stand til at give dig vejledning om mere miljøvenlig emballage, så holder vi os opdaterede om nye tendenser og den generelle udvikling indenfor bæredygtighed. Og vejledning kan være utroligt vigtigt, da det kan være svært at opdele produkter i en bæredygtig og en ikke-bæredygtig kategori. Det afhænger nemlig også af brugen, samt i hvilken sammenhæng produktet indgår.
Vi gennemgår som oftest de fire begreber “erstat”, “minimer”, “genanvend” og “brug igen”, når vi ser på en kundes værdikæde. Vi kigger eksempelvis på, om emballagen kan skiftes ud med tilsvarende emballager af mindre miljøbelastende materialer. Vi undersøger, om den nuværende emballage er det mest passende valg, eller om virksomheden muligvis overemballerer, og vi overvejer om kundens nuværende emballage er fremstillet af genanvendt materiale, samt at materialer er egnet til genanvendelse. Endelig vurderer vi, om emballagen kan bruges flere gange, eller om den kan erstattes med emballagetyper, som er genanvendelige.
Ved hjælp af de fire begreber, så kan vi inkludere gode principper om bæredygtighed samtidig med, at vi finder den bedste mulige emballage til formålet. Vi glæder os til at gøre din virksomhed mere grøn med miljøvenlig emballage.
Findes der bæredygtig(eller mijøvenlig) emballage?
Du kan sagtens finde emballage der tilstræber at være miljøvenligt. Dette kunne f.eks. være emballage med materialereducering, genanvendt materiale eller biobaseret.
Ved at gentænke din emballage og f.eks. reducere tykkelsen eller bruge mere genanvendt materiale, så kan du ofte både reducere dit miljøaftryk og dine omkostninger.
Hvornår er emballage bæredygtigt(eller miljøvenlig)?
Man kan sjældent kalde en emballage for bæredygtig eller miljøvenlig, men du kan sagtens få emballage der tilstræber at være miljøvenlig f.eks. igennem materialereducering, genanvendt materiale eller biobaseret. Dette kan f.eks. være, hvis man bruger meget genanvendt materiale i emballagen, eller hvis man ikke overemballere, eller hvis man bruger biobaseret materiale som f.eks. ålegræs.
Er plastikemballage farligt for miljøet?
Plast kan være både fossilt baseret og biobaseret. Den fossilt baserede plast fremstilles af ikke fornybare ressourcer og derfor er vi nødt til at begrænse brugen af disse ressourcer. Det gør vi bla. ved at bruge mindre, men også ved at sikre, at plastmaterialer recirkuleres. Plast er samtidig et meget ressourceeffektivt materiale, der har en enorm styrke i forhold til egen vægt og egenskaber, som er svære at erstatte ved brug af andre materialer, men som med alle andre materialer, bør også plast bruges med omtanke af hensyn til miljøet.
Forurener emballage miljøet?
Produktion af emballager kræver råmaterialer og energi, der kan bidrage til udtømning af naturressourcer og øget CO2-udledning. Desuden udgør emballage en risiko for miljøet, hvis det ikke håndteres korrekt efter brug og f.eks. efterlades i naturen. Når det er sagt, så beskytter emballagen jo et produkt og meget ofte er der et stort ressourceforbrug forbundet med det produkt som emballagen beskytter og set i det lys, så tjener emballagen et formål, hvor vi begrænser spild og kassation af produkter.