5 gode råd til at undgå rust i din forsendelse

Rustskader kan opstå af flere grunde. Ofte opstår det på grund af forkert type emballage eller forkert håndtering af metallet. I denne artikel får du fem gode råd til, hvordan du i fremtiden kan undgå rustskader i dine forsendelser.

VCI_indpakning

Forsendelser med rustbeskyttelse har længe været brugt af mange metalproducenter. Desværre sker der stadigvæk rustskader i nogle forsendelser, men heldigvis er der meget, du kan gøre for at undgå dette – ved at være opmærksom på den type emballage du bruger, og hvordan du bruger den. Vi anbefaler, at du pakker dine varer, som skal beskyttes mod rust, med emballage, som har fået en Volatile Corrosion Inhibitor (VCI) behandling og i nogle tilfælde fugtabsorbere.

Pak dine varer med fugtabsorbere og VCI

For at undgå rustskader er det vigtigt at sikre et omgivende miljø, der er fri for fugt og snavs. Til at styre luftfugtigheden er fugtabsorbere i nogle tilfælde yderst velegnet, men kan ofte ikke stå alene, og så kommer VCI til sin ret. VCI er et stof, som i ganske små mængder aktivt inddæmmer risikoen for, at der opstår rust under transport og opbevaring. I mange tilfælde vil de produkter, som skal beskyttes mod rust, placeres i en pose eller kasse, som er behandlet med VCI og forhindrer rust. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at benytte mellemlægsark, som er behandlet med VCI for at sikre, at ingen metaldele kommer i kontakt med hinanden under transporten.

BRANOcell__3_

De økonomiske omkostninger for dig og dine kunder bliver større, hvis du fravælger den nødvendige emballage eller bruger den forkert. Du kan derfor med fordel følge vores fem råd om VCI-behandlet emballage som et godt fingerpeg, næste gang din virksomhed skal håndtere produkter, som ikke må ruste under transport eller opbevaring.

Fem gode råd når du bruger VCI-emballage

  1. Opbevar korrekt

For at få det optimale ud af din VCI behandlede emballage, bør denne opbevares i sin originale pakning.  Hvis du plukker fra pakningen, sørg da altid for at lukke til igen. På den måde undgår du, at VCI frigives og produktet kan holde længere uden at miste sin rustbeskyttende virkning.

  1. Hold det rent

En vigtig forudsætning for at undgå rustskader er at holde dine metalemner rene både før og under pakning.

Rens derfor dine metalemner grundigt før pakning og fjern evt. restmateriale fra produktionen eller snavs, der kan have sat sig under forarbejdning og frem til pakkeprocessen. Under pakningen skal metalemnerne forblive rene, derfor anbefaler vi, at du bruger handsker ved berøring og håndtering, samt at handskerne løbende skiftes ud. Undgå desuden, at metalemner i pakningen kommer i berøring med andre materialer fx træ, der ikke er VCI-behandlet.

  1. Pak rigtigt

VCI virker bedst, når det er i direkte kontakt med emnet. Derfor skal overfladen på de emner, du vil beskytte mod rust, have mest mulig berøring med den rust-beskyttende emballage.

Når dine varer er pakket ind i VCI-emballage, kan du opbevare dem i den samme indpakning i tre år, uden at der opstår rustskader. Også selvom du ved lejlighed åbner emballagen for eksempelvis at lave kontroleftersyn eller foretage pluk. Det forudsætter dog, at du husker at lukke emballagen igen, så produkterne altid forbliver pakket lufttæt, så der ikke trænger fugt ind i emballagen.

  1. Genanvend VCI-emballagen

Vores VCI-emballage er 100% genanvendelig. Du kan eksempelvis sortere VCI-behandlet papir sammen med andre papirrester, og hvis din emballage er lavet af plasttypen polyethylen, vil du kunne sortere det sammen med andet plastik. Det kan du ikke, hvis du benytter olie som rustbeskyttelse, da emballagen vil være forurenet af olierester. Muligheden for genanvendelse forbedrer virksomhedens grønne profil og bidrager til et bedre miljø for hele omverdenen.

  1. Forbedr dit arbejdsmiljø

Du kan forvente, at din virksomhed vil opleve større arbejdsglæde, når jeres produkter pakkes med VCI-behandlet emballage. VCI-emballager efterlader ikke snavs eller materialerester på dit emne, som efterfølgende kræver rengøring, sådan som det er tilfældet ved brug af olie. Samtidig opnår du et langt bedre arbejdsmiljø med brug af VCI-emballager, da der ikke kræves udluftning eller beskyttelse af luftveje, fx brug af masker.

Har du brug for rådgivning om VCI-emballage?

MC emballages eksperter tilbyder kyndig rådgivning inden for rustbeskyttelse og råder over produkter, der kan opfylde langt de fleste virksomheders behov. Hvis din virksomhed har brug for hjælp til rustbeskyttelse af din forsendelse, skal du være velkommen til at kontakte os.

BRANOfol__17_
Kontakt os
Skriv til os og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Relaterede indlæg
  1. Guide til korrekt opbevaring og brug af VCI/rustbeskyttelse

    VCI yder rigtig god beskyttelse mod rust, men for at sikre fuld virkning af VCI-produkterne må du tage dine forhåndsregler.

    BRANOfol_Multitron_02
Udregn fragt
Din bestilling er overskredet den maksimale størrelse for levering med GLS.



Du har stadig mulighed for at gå til kurven, ændre din ordre og opfylde kravene for GLS forsendelse.
Udregn leveringspris:

Fri levering ved ordrer over kr. 1500 ex. moms.

Vi anvender en automatisk fragtberegner, der kalkulerer prisen ud fra den samlede volume. Systemet er ret komplekst og der kan i enkelte tilfælde ske fejl i beregningen. Hvis du mener at beregningen af fragten på din bestilling er forkert, vil vi meget gerne kontaktes.