Emballagetryk: Sådan opnår du det bedste resultat
Ønsker du at brande din virksomhed eller nå ud til din slutbruger med et budskab, så er emballagetryk ofte en relativ billig måde til at opnå netop det.

Dine emballager når ofte ud til rigtig mange, derfor kan der være en enorm god brandingværdi i tryk på emballager. Men tryk kan også være med til at understøtte den gode kundeoplevelse og formidle et budskab, for eksempel om korrekt håndtering, udpakning og ibrugtagning eller information og varedeklaration.
Hvad kan lade sig gøre?
Tryk er muligt på langt de fleste emballager, men forskellige emballagetyper, og ikke mindst overflader, sætter forskellig begrænsning for trykket. Derfor er det enormt vigtigt at være afstemt, så ønsker og krav til tryk rent faktisk kan indfris. En af de ofte anvendte trykmetoder indenfor emballagetryk er flexotryk.
Her gennemgår MC emballages rådgiver Lars Elvig, hvad du kan forvente af flexotryk, og kommer med råd til, hvad du selv kan gøre for at opnå det bedste resultat, der matcher dine forventninger.
Flexotryk er en højtryksmetode, hvor der kan trykkes flere farver i én arbejdsgang, typisk op til 4 farver, afhængig af maskinen. Trykningen sker på maskiner, som ved hjælp af såkaldte polymerklicheer påfører trykfarven på emballagen. Polymerklicheen er et gummimateriale, som er fleksibelt og udvider sig en smule, når det udsættes for tryk.
Meget afhængig af det materiale, som trykket påføres, f.eks., hvor sugende det er eller hvor fleksibelt det er, så kan materialet arbejde med eller imod gummiklicheen.
Da der laves en kliche per farve og hver kliche sidder på en trykcylinder, så kan der ved flerfarvet tryk opstå pasningsfejl, specielt hvis trykket er udformet, så farverne ligger tæt op ad hinanden. Derfor øges risiko for pasningsfejl ved brug af flere farver og er afhængig både af materiale og kompleksiteten af trykket.
”Fordelen ved flexotryk er, at det er en hurtig og effektiv trykmetode, og så er den velegnet til store oplag. Blandt andet vælger mange at trykke firmalogo, webadresse, QR- og stregkoder på deres emballage,” siger Lars Elvig og fortsætter:
”Ved flexotryk arbejdes der som oftest med færdig blandede farver efter pantone eller ral skalaen.
Trykningen af opgaver med mange farveforløb, f.eks ansigter og fotorealistiske motiver kan derfor være problematiske. Her vil man som oftest anvende digital tryk eller offset tryk, hvor der arbejdes med de 4 grundfarver som blandes digitalt (cmyk)”.
De anvendte farver ved flexotryk er vandbaserede, lugtfri og hurtigtørrende. Derfor egner de sig godt til forskellige emballagetyper såsom bølgepap, etiketter, papirsposer og plastfilm.
Sådan opnår du det bedste resultat
For at sikre, at trykresultatet lever op til dine ønsker og forventninger, anbefaler Lars Elvig, at du gør dig en række overvejelser, inden trykprocessen sættes i gang:
”Forbered et detaljeret oplæg, som vi kan tale ud fra: Hvor detaljeret er dit tryk og hvad er dine forventninger til resultatet? Hvor mange farver skal der trykkes med og hvor stort skal trykket være? Trykkets placering og retning samt om der skal trykkes helt til kant eller sågar over foldninger? Jo mere bevidst du er om dine ønsker og behov, des nemmere er det for os at matche dem. Heldigvis står vi altid klar til at rådgive dig hele vejen gennem processen, så vi sammen opnår det bedste resultat”.
Vil du vide mere om, hvordan du opnår det bedste resultat med emballagetryk eller ønsker du viden om andre trykmetoder? Så er der masser af inspiration at hente på her, eller du kan kontakte en af vores dygtige produktspecialister på tlf: 86213299