Forstå din plast - En plast guide med fokus på miljøet
HDPE, LDPE, konventionel plast, Bioplast; der florerer rigtig mange begreber om plast og det er vores oplevelse, at det kan være rigtig svært at navigere i. Til eksempel bliver folier, hvor bio indgår i materialebetegnelsen ofte anset som bæredygtige uden at skelne til, at der rent faktisk er store forskelle indenfor biofolier. Her kan du blive klogere på plast og de forskellige betegnelser.
Plast er på mange måder et fantastisk materiale, fordi det er fleksibelt og har stor styrke i forhold til sin egen vægt, og du kan opnå stærke pakninger med meget lidt materialeforbrug. Plastemballager løser reelle problematikker for os, f.eks. at beskytte vores varer under transport og håndtering, men også ved at forlænge produktets holdbarhed og mindske spild.
Den mest anvendte type plast i vores sortiment er PE (Polyethylene) og dette er også en af de mest anvendte plasttyper på verdensplan. PE er populær, fordi den har en effektiv bestandighed overfor vand og fugt samt de fleste opløsningsmidler og andre kemikalier. PE er klar og transparent med en voksagtig overflade. PE kommer i forskellige varianter:
DE MEST ALMINDELIGE PLASTTYPER:
Den mest anvendte type plast i vores sortiment er PE (Polyethylene) og dette er også en af de mest anvendte plasttyper på verdensplan. PE er populær, fordi den har en effektiv bestandighed overfor vand og fugt samt de fleste opløsningsmidler og andre kemikalier. PE er klar og transparent med en voksagtig overflade. PE kommer i forskellige varianter
LDPE - Low Density Polyethyelene. LDPE er næsten transparent og blød at røre ved. Folien har gode svejseegenskaber og forbliver stabil helt ned til -60°C. LDPE anvendes ofte til emballagetyper som bæreposer, affaldssække, dybfrost og pallehætter.
LLDPE - Linear Low Density Polyethylene. LLDPE er den sejeste PE type med en ekstrem god stræk- og rivstyrke og samtidig meget elastisk. LLDPE bruges ofte til emballager, der skal slutte tæt om produkter og hvor folien skal kunne holde til skarpe kanter som fx dybfrossen fjerkræ.
HDPE - High Density Polyethylene. HDPE er stærkere og stivere end andre PE typer, men ikke så sej. Der skal meget til, at der går hul på materialet, men brydes materialet, så rives folien let eller ”løber”. Folien er mere mælkeagtig og knap så transparent som andre PE typer og de tynde folier knitrer lidt ved bevægelse. HDPE er ofte anvendt til fx spandeposer, dunke, kasser, flasker og rør.
MDPE - Medium Density Polyethylene. MDPE er sejere end LDPE og har gode svejseegenskaber, som HDPE. MDPE er populær til materialereduktion, da folien kan være tyndere end LDPE uden at gå på kompromis med styrke og fleksibilitet. MDPE folien er mindre gennemsigtig til LDPE, så det kan give udfordringer mht. at scanne igennem folien.
KONVENTIONEL PLAST
Konventionel plast er fremstillet af restprodukter ved raffinering af råolie. anvendes restprodukter fra udvinding af forskellige energikilder. Man kan sådan lidt groft sige, at så længe vi udvinder olie og andre fossile råvarer til energi, så kan vi lige så godt benytte resterne herfra til udvinding af konventionel plast, da det både er et billigt og stærkt materiale. Men olie er ikke en fornybar ressource og derfor også en ressource vi skal passe på, derfor giver det rigtig god mening at fokusere på at øge recirkulationen af plast eller tage andre plasttyper i brug. I takt med, at vi overgår til andre energikilder, vil behovet for nye plasttyper også blive forstærket.
GENBRUGSPLAST
Genbrugsplast er plastmaterialer, der som minimum indeholder en betydelig andel genanvendt plast/regenerat. Hos MC emballage arbejder vi hele tiden på at øge genbrugsandelen i vores standardsortiment, men vi har også fokus på, i videst muligt omfang, at øge mængden af det vi kalder for PCR eller Post Consumer Recycled:
- PCR/Post Consumer Recycled er plastmateriale produceret af forbrugeraffald. Det vil sige plasten har været gennem en slutbruger og har allerede tjent sit formål mindst én gang.
- PIR/Post Industrial Recycled er plastmateriale produceret af industrielt affald som typisk er spild eller kassation fra produktionen og dermed ikke et materiale, der har været ude at tjene et formål før det bliver genanvendt.
Begge typer genbrugsmateriale har sin berettigelse og er vigtige for at skabe et mere recirkulerbar og bæredygtigt system. Men forbrugeraffaldet er den sværeste type at genanvende, fordi der er større risiko for sammenblanding, forurening og beskidte materialer, men det er til gengæld også indenfor forbrugeraffald, at der ligger et rigtig stort og uudnyttet potentiale. Emballager til kontaktfølsomme produkter som fx fødevarer, da er det ofte svært at anvende PCR, fordi der stilles særlige krav som kun en råvare fra lukkede og kontrollerede systemer kan opfylde.
BIOFOLIER
Biofolier er en gruppebetegnelse for folier, der enten indeholder biobaseret materiale, er egnet til bionedbrydning eller begge dele i kombination. Desværre oplever vi ofte, at folietyper, hvor bio indgår i materialebetegnelsen, bliver betragtet som bæredygtige alternativer uden at skelne til, at der rent faktisk er store forskelle:
- BIONEDBRYDELIG er et udtryk for folier, der egner sig til nedbrydning i komposteringsanlæg, hvorved kompostering kan erstatte plastdeponier. Men det er fejlagtigt at tro, at bionedbrydelige folier kan efterlades i naturen. Godt nok mindskes de synlige problemer med plast, men i stedet udløses problematikker omkring mikroplast. En anden væsentlig problematik er, at de bionedbrydelige folier ikke kan genanvendes sammen med konventionel plast, og dermed faktisk modarbejder strategien for at øge genbrugsgraden af plast.
- BIOBASERET er et udtryk for, at folien er fremstillet helt eller delvist af fornybare, ikke-fossile råvarer, det kan f.eks. være fra sukkerrør, majs eller cellulose. De fremtrædende fordele ved de biobaserede folier er, at de stammer fra vedvarende ressourcer samt, at råvaren optager CO², som kompenserer for udslip under fremstilling. Dertil kommer, at biobaserede folier også egner sig til genbrug og endda kan genbruges sammen med konventionel plast, uden det skader plastens egenskaber. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, HVOR de råvarer, der anvendes til fremstillingen af biobaseret folier stamme fra. Vi lægger stor vægt på at udvælge materialer, som er fremstillet af restprodukter så vi ikke tager råvarer fra fødevareproduktionen, men også så udvinding af materialet ikke har negativ indflydelse på vandforbrug og omlægning af land til landbrugsjord, der skader vores biodiversitet.
Plastmaterialer fås i kombinationer af biobaseret, bionedbrydelig og konventionel plast, og der er i dag ingen regler for, hvor stor en andel af plastmaterialet, som skal være biobaseret eller bionedbrydeligt, for at benytte betegnelsen biofolie. Ligesom der heller ikke er krav til andelen af iboende genbrugsmateriale før man må benytte betegnelsen genbrugsplast. Vi oplever endda eksempler på, at betegnelsen ”Genbrugsplast” benyttes om plastprodukter af 100% jomfrueligt materiale, blot fordi produktet egner sig til genbrug efter brug. Det er derfor vigtigt at have styr på sine begreber og nogle gange endda gå mere i dybden og stille spørgsmål for at sikre dig, hvad der rent faktisk gemmer sig bag de anvendte betegnelser, så du rent faktisk får det du tror du er stillet i udsigt.