Hvilken palle skal du vælge? - Din palleguide

Hos MC emballage fører vi et bredt sortiment af paller, men det kan være en jungle at finde rundt i de mange forskellige palletyper og hvornår du med fordel kan benytte den ene frem for en anden. I det følgende forsøger vi at give dig netop dette overblik og svar på nogle af de spørgsmål vi oftest møder.

palleguide

EUR paller

Du skal vælge EUR pallen, hvis: Der er sandsynlighed for, at pallen vil indgå i det europæiske retursystem, for på den måde er EUR pallen et rigtig godt valg, både økonomisk og for miljøet eller hvis du har behov for en god og robust palle, der kan klare en jævn fordelt belastning på mere end 1000 kg.

Om pallen: En EUR-palle er en standardiseret palle som indgår i det europæiske retursystem. EUR-paller må kun fremstilles og mærkes af producenter, som har licens til det, derfor er en godkendt EUR-palle altid brændemærket med EUR samt et licensnummer.

Ud over at opfylde de almindelig krav til EUR-paller, er nye EUR-paller hos MC emballage altid tørret og IPPC behandlet, og stakkene er typisk flettet.

EUR-paller fås også brugte, som lever op til standarden, og stakkene er typisk retvendt, men det er her vigtigt at bemærke, at brugte EUR-paller findes i forskellige sorteringer alt efter deres stand.



gr120002

Engangspaller

Du skal vælge engangspaller, hvis: Du har behov for at få en palle, der er tilpasset og optimeret efter netop dit behov, fx fordi du ikke kan anvende de gængse pallemål 800 x 1200 mm eller 600 x 800 mm, eller måske fordi dit gods er let og derfor ikke har behov for EUR-pallens styrke og robusthed.

Om pallen: Engangspaller indgår ikke i det europæiske retursystem, og er derfor ikke omfattet af nogen standard. Det betyder også, at en engangspalle kan opbygges ud fra individuelle krav og tilpasses aktuelle formål. Mange engangspaller kommer aldrig retur til afsender, hvorfor fokus ofte er på at lave en materialebesparende løsning som kun lige er stabil og robust nok til det aktuelle formål. Engangspaller kan imidlertid også være særligt kraftige paller eller store paller, samt paller som indgår i egne retursystemer, som i modsætning til navnet anvendes igen og igen.

Vores standard engangspaller er af 16 mm brædder og dermed en billigere opbygning end EUR-pallen, men stadig med en lasteevne, som rækker til mange formål. Pallerne er alle behandlet og stemplet med IPPC, stakkene er flettet, så pladsen er optimeret både til transport og lagerhold af pallerne.

Passer standard målene ikke til dit behov, så har vi både erfaringen og ekspertisen til at vejlede dig i opbygningen af engangspaller. Når vi specificerer en ny engangspalle medfølger altid en arbejdstegning med mål og evt. en 3D tegning, forud for første produktion, med henblik på at visualisere pallen, og sikre, at konstruktionen bliver som du forestiller dig.

gr130004

Plastpaller

Du skal vælge plastpaller, hvis Du stiller særlige krav til hygiejne, hvis pallen skal kunne tåle at blive våde, hvis du har behov for meget præcise dimensioner eller hvis pallen skal være utrolig slidstærk, men samtidig let.

Om pallen: Plastpallen har rigtig mange fordele. Den indeholder ingen søm, den optager ikke vand og har samme konstante og lave vægt. Der er ingen støv, træflis eller splinter ved håndteringen. Plastpallen er også velegnet til brug igen og igen, da den både er robust, men også let at rengøre. Den tåler vand, olie og de fleste kemikalier, så plastpaller tåler derfor også rengøringsmidler og kan både vaskes og damprenses. 

Letvægtsplastpaller anvendes typisk som envejspaller til eksport, men pga. sin lave vægt er pallen også egnet til flytransport. Stadig flere lande forlanger plastpaller til import og eksport af deres varer.

Flergangsplastpaller er typisk robuste paller som kan anvendes i årevis og er velegnet til tung last, intern produktion samt lagring i pallereoler, afhængig af type og udformning.

Hygiejnepaller er plastpaller, som egner sig til kontakt med fødevarer. De anvendes ofte til fødevareproduktion, og da de kan anvendes ved meget lave arbejdstemperaturer, egner de sig også til fryse-/kølerum.

gr125091

Inka-paller

Du skal vælge Inka paller, hvis: Du benytter luftfragt og har behov for en letvægtspalle.

Om pallen: Inka pallen er produceret af industrielt affaldstræ/genbrug. Forarbejdning sker ved så høje varmegrader, at der ikke er risiko for plantesygdomme og skadedyr, derfor er pallen også godkendt som eksportpalle til lande som USA, Australien og Kina. Samtidig er det en palle som har en lav egen-vægt, og fylder minimalt, når de stables.

15-7-0-0
Kontakt os
Skriv til os og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Relaterede indlæg
  1. Indret med palletilbehør

    Med palletilbehør kan du let skabe orden, sikkerhed og sågar lette arbejdsgange på dit lager

    Billeder_Palleindretning_lille
  2. Sådan stabler du dine kasser perfekt og sikrer virksomhedens ry

    Det er vigtigt for virksomhedens omdømme, at dine kasser ankommer i ordentlig stand.

    Få oplevelser sender et dårligere signal til modtageren end sammenbraste papkasser. Det kan ødelægge købsoplevelsen, udgøre en sikkerhedsrisiko og være skadeligt for din virksomheds omdømme.

    Her er 3 gode råd.

    2L8A6212
  3. Ofte stillede spørgsmål om paller og træ

    Varmebehandling? Retvente eller flettede? Paller og træemballage kan nogle gange virke som en jungle. Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål omkring paller og træ.

    Oftest_stillede_sp_rgsm_l_paller
  4. Den undervurderede palle - Et eksempel fra den virkelige verden

    Pallen er ofte en overset emballage, men tænk en gang, hvor besværlig mange processer ville blive, hvis ikke det var for pallen. Pallen spiller en afgørende rolle i effektiv opbevaring og transport af varer og letter hele varebevægelsen. Læs om den undervurderede palle.

    Undervurderet_palle
Udregn fragt
Din bestilling er overskredet den maksimale størrelse for levering med GLS.



Du har stadig mulighed for at gå til kurven, ændre din ordre og opfylde kravene for GLS forsendelse.
Udregn leveringspris:

Fri levering ved ordrer over kr. 1500 ex. moms.

Vi anvender en automatisk fragtberegner, der kalkulerer prisen ud fra den samlede volume. Systemet er ret komplekst og der kan i enkelte tilfælde ske fejl i beregningen. Hvis du mener at beregningen af fragten på din bestilling er forkert, vil vi meget gerne kontaktes.