Minimering af emballage forbrug - Dette kan du lære fra Sustain Week 2023

Under Sustain Week Holstebro I år var nogle af Danmarks førende virksomheder samlet og MC emballage var også med for at give vores bidrag til fremtidens bæredygtige løsninger. Sustain Week er et tiltag, der blandt andet skaber en platform, hvor erhvervslivet kan finde sammen på tværs af brancher og sparre med eksperter og myndigheder om relevante problematikker og omsætte bæredygtighed til praksis.

Thomas_til_sustain_week

I arbejdstøjet…

MC emballage A/S var inviteret til at deltage i dette års Sustain Week af Foodjob Nordic. Vores bidrag har været at rådgive om emballageløsninger til Retursystem Bornholms’ projekt sammen med NIRAS, Kroghs Flaskegenbrug og Arla Foods omkring indsamling, rengøring og påfyldning af flasker. Modsat, hvad mange tror, så bliver langt de fleste glasemballager i dag knust og smeltet om til nye glasemballager. Men Retursystem Bornholm har en vision om, at flaskerne i stedet skal rengøres og påfyldes flere gange før de går til omsmeltning, dette er en cirkulær tankegang, hvor materialer genbruges flere gange på samme trin i brugspyramiden, før det går til omsmeltning og gør nytte på et lavere trin.

I dette projekt spiller den emballage, der skal fiksere og beskytte de rengjorte flasker fra vask og frem til påfyldningen også en vigtig rolle. Emballagen skal nemlig både sikre, at de rengjorte flasker forbliver rene, men også, at de rengjorte flasker når frem til påfyldningsstedet i hel stand, så ressourcerne ikke går til spilde. Samtidig har Retursystem Bornholm og Arla ambitioner om, at al anvendt emballage skal være så bæredygtig som overhovedet muligt og det blev indgangsvinklen for MC emballage A/S.

- "Det har været tydeligt for mig fra start, at det er MC emballage’s kernekompetence at rådgive om emballage med en stor bevidsthed om, at emballagen skal løse opgaven, men samtidig være så bæredygtig som muligt. Derfor er samarbejdet om dette projekt også faldet os meget naturligt"  Udtaler Mads Kinch Clemmesen, Direktør og Founder hos Foodjob Nordic.

Se videoen her omkring MC emballages deltagelse til Sustain Week 2023.

Video: Anders Bro

Valg af materiale

Ved gennemgang af krav til emballagen stod det hurtigt klart, at der skulle særlige egenskaber til for at opfylde behovet for fiksering og modstandsdygtighed overfor fugt. Plast kan modstå fugt og samtidig har plast en meget høj styrke i forhold til materialets egen vægt og har desuden egenskaber, der gør, at materialet kan strække sig, men trække sig sammen igen. Disse egenskaber er enormt værdifulde ved palleemballering, fordi det giver mulighed for at fiksere gods på en palle og samtidig modvirke, at der opstår hulrum eller emballagen løsner sig i takt med, at pakningen udsættes for håndtering og rystelser på sin vej, derfor faldt valget på en emballering med strækfilm.

Genbrug og minimering

Hos MC emballage A/S har vi et stærkt sortiment af strækfilm, og har som de første i Danmark kunnet introducere strækfilm med genbrugsindhold helt op til 50%, men vores sortiment byder også på meget tynde og stærke strækfilm i virgin materiale.  Indledningsvist var Arla fokuseret på, at strækfilmen skulle have højest muligt genbrugsindhold for at tilfredsstille den bæredygtige tankegang, hvilket også kan være en rigtig god ide til visse applikationer, men vores erfaring siger os, at vi ofte kan minimere materialeforbruget markant ved at anvende helt tynde folier af særlig stærk kvalitet. 

- "Vi oplever ofte, at det kan være svært at overbevise vores kunder i telefonen om at skifte til en meget tynd strækfilm, men får vi først mulighed for at udføre en praktisk test sammen med kunden, er de gode resultater bevis nok i sig selv. De tynde kvaliteter har så overbevisende en performance og besparelserne er markante både for miljøet, men også økonomisk, så det er på alle måder en rigtig god case."  Udtaler Thomas Kortbek, Product Manager hos MC emballage.

Praktisk test udført i samarbejde med Retursystem Bornholm

Den praktiske test viste, at ved at anvende 23 my strækfilm med 30% genbrugsindhold kunne vi nedbringe materialeforbruget per pakket palle med hele 65%, men anvente vi i stedet en 15 my virgin nanostrækfilm, så kunne vi nedbringe det samlede materialeforbrug per pakket palle med 80%. Samtidig viste estimater, at  CO2 aftrykket per pakket palle, kunne nedbringes med helt op til 1,58 KG CO2.

my_forskel
Materiale anvendtNettovægt af pakningEstimeret CO2 besparelse pr. pll
RB's oprindelige emballering1036 gram-
23 my strækfilm med 30% genbrug365 gram1,43 kg CO2
15 my strækfilm virgin191 gram1,58 kg CO2

- "Vi har været meget tilfredse med samarbejdet med MC emballage, og har fået en rigtig god case på, hvordan vi kan reducere forbruget af plast betydeligt, ikke bare i fremtiden, men lige her og nu. Det har stor værdi for projektet og partnernes forretning, samt deres forsøg på at bygge en mere cirkulær værdikæde for emballager", fortæller Mads Kinch Clemmensen, Direktør og Founder hos Foodjob Nordic.

 

Panel debat med Clemens Kjersgaard omkring bæredygtig emballage

MC emballage deltog ligeledes i den generelle snak omkring bæredygtig emballage, og de udfordringer der findes hos forbrugerne og producenterne.

Udfordringer og det ubekendte

Der er virkelig sat turbo på udviklingen af mere bæredygtige emballager og derved opstår nye muligheder for optimeringer, men vi bliver også dygtigere til at udnytte materialers egenskaber og designe emballager, så de lettere kan bruges igen eller gå til genbrug. Vi ser også, at forbedret affaldssortering øger mulighederne og effektiviteten for genbrug af materialer.  Det er svært at spå om udviklingen de kommende år, men der er ingen tvivl om, at vi er gået fra, at der skabes masser af lovgivning, både i EU og nationalt, som sætter mål og rammer for den bæredygtige udvikling til, at denne nu skal omsættes til praktik, planer og handling. Selvom der kan komme benspænd undervejs, for eksempel store ændringer i kunders efterspørgsel og knaphed på materialer, så er der mange redskaber i værktøjskassen som vi allerede nu kan gribe til. Står du og din virksomhed også med ambitioner om en grøn dagsorden, så er opfordringen i hvert fald klar herfra; det er bare at komme i gang! Og som emballageleverandør er vi også klar til at give vores bidrag til rejsen.

 

Sustain Week løb af stablen deltagelse fra blandt andre Vestforsyning A/SArealudviklingsselskabet Sygehusgrunden P/SRWEMC emballage A/SBIRNSkovgaard EnergyHolstebro KommuneErhvervsForum HolstebroHolstebro Udvikling P/SFoodjob Nordic og en lang række eksperter og samarbejdspartnere.

Du kan i øvrigt se meget mere om Sustain Week 2023 og måske blive inspireret herunder:

Paneldebat med MC emballage

Sustain Week hjemmeside

Relaterede indlæg
  1. 4547 træer reddet i 2020

    I 2020 har MC emballage og vores kunder været med til at redde 4547 træer fra skovhugst, alene ved brug af papirfyldsløsninger og Pregis' Easypack teknologi. Det synes vi er værd at markere!

    Pregis_2020_Tree_certificate3
  2. Pakkefyld af genbrugspapir er både nemmer og mere skånsom for miljøet

    Mikkelsen Electronics A/S

    Pakkefyld af genbrugspapir betyder nemmere affaldssortering og miljømæssig omtanke

    Hos Mikkelsen Electronics har de skiftet deres EPS-pakkefyld ud med papirfyld af 100% genbrugspapir. Det falder både i tråd med virksomhedens fokus på bæredygtighed og har sikret nemmere affaldssortering for slutkunden.

    pexels-alina-blumberg-5908320
  3. Betonfabrik sparer 17 tons plastik med ny strækfilm

    Ikast Betonvarefabrik A/S

    Efter en dybdegående analyse af produktionslinjen indførte IBF en ny type strækfilm. Det kan tydeligt mærkes på bundlinjen og i CO2-regnskabet.

    Vi bruger flere tusinde ruller strækfilm om året, så enhver optimering kan have stor betydning i det lange løb. Derfor besluttede vi at undersøge, hvordan vi kunne optimere vores strækfilm

    Læs om strækfilmscasen hos IBF

    IBF
  4. Skab mere plads på bundlinjen og klimakontoen med en bedre strækfilm

    Skal din strækfilm være grøn, højteknologisk eller ultratynd?

    Hos MC emballage afspejler vores sortiment af strækfilm hele tiden nyeste produktudvikling. Nye kvaliteter giver din virksomhed mulighed for at skabe mere plads på bundlinjen og overskud på klimakontoen, uden at gå på kompromis med pakningen.

    Forbrugernes stigende bevidsthed om klima og miljø betyder, at de fleste leverandører oplever et stigende incitament til at belaste miljøet mindre. Hos MC Emballage støtter vi op om denne mission. Derfor har vores specialister gjort det muligt for vores kunder at komme et skridt længere på vejen mod klimaindsatsten med et udvalg af bæredygtige strækfilm, der i nogle tilfælde også er en stor fordel for pengepungen.

    IMG_9487_1
Udregn fragt
Din bestilling er overskredet den maksimale størrelse for levering med GLS.



Du har stadig mulighed for at gå til kurven, ændre din ordre og opfylde kravene for GLS forsendelse.
Udregn leveringspris:

Fri levering ved ordrer over kr. 1500 ex. moms.

Vi anvender en automatisk fragtberegner, der kalkulerer prisen ud fra den samlede volume. Systemet er ret komplekst og der kan i enkelte tilfælde ske fejl i beregningen. Hvis du mener at beregningen af fragten på din bestilling er forkert, vil vi meget gerne kontaktes.