Nye nationale lovkrav til emballagemærkning

Mange EU lande er i øjeblikket i gang med at ændre deres nationale lovgivning for at sikre, at de overholder de nye krav om producentansvar for emballage. Kravene er udstukket af EU og skal træde i kraft per 2023, kun Danmark og Slovenien har fået forlænget fristen til 2025. Det store samtaleemne lige nu er Italien og Frankrigs krav til mærkning af emballager, men producentansvaret er meget mere end det.

Ny-lovkrav

Baggrunden for de nye nationale lovkrav er Emballagedirektivet EC 94/62, som bla. har til hensigt at forbedre kvaliteten af vores miljø ved at forebygge og mindske emballagers og emballageaffalds miljøbelastning. Dels ved at sikre, at emballage begrænses i vægt og rumfang til et minimum. Dels ved at minimere indhold af farlige stoffer i emballagemateriale, og endelig ved at stille krav til design af emballager, der muliggør genanvendelse eller nyttiggørelse.

Målet er at opnå en genanvendelse på 65 vægtprocent for emballager i EU ved udgangen af 2025. Og selvom Emballagedirektivet har en del år på bagen, så er vi stadig rigtig langt fra målet. Måske netop derfor kom EU i 2018 med et nyt direktiv EC 2018/852, der ændrer Emballagedirektivet og stiller krav til EU landende om at træffe visse foranstaltninger for at opnå målsætningerne i Emballagedirektivet, bla.:

  • EU lande skal sikre, at der indføres systemer til returnering/indsamling af brugt emballage/emballageaffald samt genbrug eller nyttiggørelse.
  • EU lande skal sikre, at der oprettes ordninger for producentansvar for al emballage. Disse ordninger skal give mulighed for at finansiere og organisere returordninger og/eller indsamling. Ordningerne skal tilskynde til anvendelse af emballage, der er designet, fremstillet og markedsført på en sådan måde, at det fremmer genbrug af emballage eller genanvendelse af høj kvalitet samt minimerer indvirkningen af emballage og emballageaffald på miljøet.

Endelig er der krav til EU lande om rapportering til EU med henblik på beregning af opnåelse af målene for genanvendelse.

Det betyder med andre ord, at EU har besluttet en målsætning og også nogle foranstaltninger, men det er op til de respektive EU lande at udforme dette til national lovgivning, der understøtter EU’s målsætning.

 

Italien og Frankrig skiller sig ud

Da det er op til de enkelte lande at omsætte EU’s målsætninger til national regulering, så er det også forskelligt, hvordan de enkelte lande har grebet opgaven an. Langt de fleste lande har, ligesom det forventes i Danmark, gjort mærkning af emballager frivillig. Det er imidlertid ikke tilfældet for Italien og Frankrig, som begge er gået egne veje og har indført nationale lovkrav til mærkning af emballager:

  • Italien har udstedt lovdekret nr. 116/2020, som pålægger en streng mærkningspligt for producenter og distributører af emballage i Italien. Italien anvender EU’s identifikationssystem for pakkematerialer som består af en trekant med en materialekode i midten som gælder for både B2B og B2C. Specifikt for B2C gælder dog, at emballagen beregnet til slutbrugeren skal være mærket med information om korrekt bortskaffelse på italiensk.
  • Frankrig har truffet beslutning om det nationale sorterings label ”Triman logo” og al tidligere mærkning vil ikke længere være tilladt fra den 9. marts 2023 for al husholdningsemballage (inklusiv kosmetiske og ikke-kosmetiske produkter).

 

Nye dilemmaer

Der er ingen tvivl om, at intentionerne bag det udvidede producentansvar er gode og sikkert også nødvendige for at nå i mål med at gøre emballager mere cirkulære. Ikke desto mindre har de nationale krav til mærkning, som i skrivende stund kun er lovkrav i Italien og Frankrig, affødt nye dilemmaer.

  • Ud fra tankerne om at minimere emballagers miljøaftryk, så kigger vi også på at undlade eller minimere brugen af tryk, men denne tankegang modarbejdes af kravet om ny mærkning på emballager.
  • For visse emballager kan det være enormt fordyrende, fordi tryk kan være forbundet med en ekstra arbejdsgang.
  • Skal vi til at køre flere produktserier med forskellige landesymboler, så kan dette også være fordyrende, da der ofte er en sammenhæng mellem seriestørrelse og pris
  • For visse emballager, da kan det simpelthen være et spørgsmål om plads, hvorvidt der er plads til påtryk af en eller flere symboler og i de værste tilfælde kan vi blive nødt til at gøre emballagen større for simpelthen af få en flade at trykke på, hvilket også modarbejder hele den grønne tankegang om at minimere materialeforbruget.

 

Hvilken vej går MC emballage?

Vi har valgt, at vores standard sortiment af kasser vil blive påtrykt EU genbrugssymbol, dette arbejde er allerede påbegyndt. Der er ikke truffet beslutning om konkrete tiltag for vores øvrige standardsortiment, så i skrivende stund vil vi håndtere krav til mærkning fra sag til sag. Det vil dog altid være muligt at tilbyde en specialvare med påtrykt materialesymbol. En anden vej at gå er at benytte etiketter med relevant symbol, men selvom etiketter ikke hindrer, at materialet de påsættes kan genvindes, så er det trods alt et ekstra element og dermed et ekstra ressourceforbrug.

Kilder: Dansk Industri, expra.eu, Eurlex.

Udregn fragt
Din bestilling er overskredet den maksimale størrelse for levering med GLS.



Du har stadig mulighed for at gå til kurven, ændre din ordre og opfylde kravene for GLS forsendelse.
Udregn leveringspris:

Fri levering ved ordrer over kr. 1500 ex. moms.

Vi anvender en automatisk fragtberegner, der kalkulerer prisen ud fra den samlede volume. Systemet er ret komplekst og der kan i enkelte tilfælde ske fejl i beregningen. Hvis du mener at beregningen af fragten på din bestilling er forkert, vil vi meget gerne kontaktes.