Oftest stillede spørgsmål til folieprodukter
Det er ofte en jungle når man skal finde frem til de helt rigtige folieprodukter. Skal det være HDPE eller LDPE? Skal det være antistatisk? Hvorfor skal jeg overhovedet bruge folie?

Det kan være meget overvældende med alle de spørgsmål, og nogle gange kan man gå skævt i sin emballeringsproces hvis man ikke har fået den rigtige vejledning.
Du kan altid få svar på dine spørgsmål når du ringer til os, men hvis du gerne vil finde svarene på egen hånd, så har vi herunder samlet de oftest stillede spørgsmål omkring folieprodukter.
Hvad er forskellen mellem HDPE og LDPE?
PE(Polyethylene) er den type plast der bruges mest i verden. LDPE(Low Density Polyethylene) er en sejere men mindre stærk plast som oftest bruges til poser og folie som gerne tåler at blive strukket lidt i. LDPE folie er derfor også nemmere at manipulere med pga. dens elasticitet, hvorfor man bruger denne type plast til krympefolier. Hvis du er i et supermarked og køber en bærepose, så vil du kunne genkende LDPE, da man kan strække i folien.
HDPE(High Density Polyethylene) er modsat LDPE ikke elastisk, men derimod stærkere. Det betyder at der skal mere belastning/stræk til før folien går i stykker. Det betyder derimod også, at hvis den får for meget belastning, så knækker folien helt. Man bruger ofte HDPE til affaldsposer eller salatposen i supermarkedet.
Hvorfor er der større tolerancer på folie end papir?
Der er en højere tolerance på polyethylene folie mht. dimension og tykkelse, da plasten under fremstilling smeltes og blæses op som en slange/ballon for derefter at afkøle og evt. blive påtrykt og svejst til poser. Dette er en teknisk vanskelig proces, som kan påvirkes af eksempelvis varme og fugt, og af filmens fleksibilitet og strækbarhed. Derfor kan en tolerance på bredde, længde og tykkelse af folien ikke undgås.

Hvorfor er det vigtigt, at min topfolie er antistatisk?
Når topfolie rulles af(manuelt eller maskinelt) kan der opstå friktion. Dette kan undgås ved at tilføje et antistatisk additiv til folien. Dette anbefaler vi specielt hvis man har elektronisk gods.
Hvorfor er det vigtigt, at leverandøren ved hvordan du anvender din emballage?
For at vi kan sikre at emballagen giver en passende beskyttelse, er det vigtigt, vi ved, hvordan emballagen anvendes i praksis. Folien skal have de rigtige specifikationer og egenskaber til at give den nødvendige beskyttelse.
Er folien i direkte kontakt med fødevarer skal der tages højde for at emballagen er egnet til fødevarer. Skal folien bruges til at krympe, skal vi vide, hvordan du krymper folien og hvilket produkt, som skal krympes? Er der skarpe kanter på dit emner, skal vi sikre at folien er tyk og kraftig nok til at der ikke bliver utætheder i folien, så emballagen ikke give den nødvendige beskyttelse.
Hvis du bruger emballagen i en maskinel proces, kan vi ved at vide, hvilken maskine og model, som bruges, tilbyde den rigtige folie. Skal dit produkt stå udenfor i længere efter emballering, skal vi have tilført UV, så folien kan holde til det. Hvis du skal emballere metalemner, som skal korrosionsbeskyttes under transport, kan det være nødigt at bruge VCI emballage, som giver den nødvendige beskyttelse mod rustdannelse.
Hvornår skal folie treates?
Folie skal forbehandles, når der skal printes trykfarve på folien efterfølgende. Ellers vil der dannes ”perler” af trykfarven ovenpå folien og trykfarven vil ikke hæfte til folien.
Hvordan undgår jeg, at mine metalemner får rust under transport?
VCI emballage kan stoppe dannelse af rust. Det fås både, som folie eller papir og kan bruges enkeltvis eller i kombination. Hvis metalemnerne allerede har rust, kan det ikke fjerne rust, men stoppe yderligere dannelse af korrosion.

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis mit folie skal opbevares udenfor?
Sol, vind og regn kan påvirke hvor lang tid emnet kan stå udenfor. Eksempelvis vil UV strålerne fra solen nedbryde plastik over tid, men ved at tilføre et additiv i folien under produktionen, kan folien være beskyttet i typisk 3-12 mdr.
Hvorfor kan man ikke skrive på min folie?
Uden en overfladebehandling vil du som udgangspunkt ikke kunne skrive direkte på folie, for eksempel tusch vil danne perler ovenpå folien og tape kan have svært ved at klæbe ordentligt. Ved at give folieoverfladen en såkaldt ’treatning’, bliver det muligt at skrive på folien og den bliver dermed også tapebar.
Hvorfor skal der ofte trykkes et hvidt felt bag stregkoder/QR-koder på transparent folie?
For at koden er læsbar med scanner, anbefales det at printe et hvidt felt bag koden. Dermed sikres det, at kode kan læses korrekt af scanneren, og emnet, som er pakket ind, ikke ”forstyrrer”, når der scannes.