Sådan optimerer du din strækfilm og sparer penge

Selv den dyreste rulle strækfilm kan vise sig at blive den billigste løsning, hvis den nedsætter dit materialeforbrug. Her kan du lære hvordan.

2L8A6018

I de senere år har miljøbevidsthed overhalet økonomisk bevidsthed, når det handler om plastikforbrug, men ofte går de to ting hånd i hånd. Hos MC emballage ser vi det som en af vores kerneydelser at vejlede vores kunder til at tage det bedste valg for både pengepungen og miljøet. Ofte kan optimeringsprocessen nemlig spare op til 40 procent på plastikforbruget og 20 procent på prisen.

Små justeringer på mængden af plastik i emballeringen kan gøre underværker for jeres plastikforbrug.  Metoden kaldes ”down gauging” på godt dansk, og denne metode kan optimere jeres forbrug af strækfilm markant.

Ved at vælge den rigtige type strækfilm med de rette egenskaber og justere pallepakningsmaskinen, kan I opnå den samme pakningskvalitet med mindre materiale, uden at det går ud over stabilitet og sikkerhed.

Besparelsen afhænger ofte af strækfilmens samklang med pallepakningsmaskinens viklemekanik og det gods, der bliver pakket. Eksempelvis kræver ustabilt gods meget film og alt afhængigt af vægt, form og mekanik, kan der findes mange optimeringsmuligheder.

 

Hos MC emballage får vores specialister ofte henvendelser fra kunder, der vil nedsætte plastikforbruget. Derfor har vi lavet denne guide til, hvordan vi sammen med dig går til sagen, når plastikforbruget skal nedsættes.

1. Undersøg din pakning

Før vi går i gang med at optimere dit forbrug af strækfilm, er det vigtigt at få de basale spørgsmål og svar på plads. Vi hjælper dig derfor med at svare på følgende spørgsmål om din pakning:
 

  • Hvor stabilt er godset?
  • Hvor tungt er godset?
  • Hvilke paller og hvilken indpakning bruges?
  • Hvilket maskineri bruges?
  • Hvilke indpakninger giver flest klager?

2. Test din vikling

    I denne fase kigger vi på jeres sværeste indpakning. Vi søger altid at optimere på den sværeste konstellation. For hvis vi kan optimere på den, kan vi optimere på alt. Når pakningen er lavet, vejer vi emballeringen for at have et sammenligneligt udgangspunkt for optimeringen.

    Det er en udbredt misforståelse, at ”down gauging” handler om at skære mest muligt på filmens tykkelse. Nedskæringen kan nemlig finde sted på mange andre parametre. For eksempel er det ofte muligt at skære i plastikmængden blot ved at justere måden, folien bliver viklet.

    Det er også vigtigt at måle trykket på pallen og sikre, at strækfilmen når et dødpunkt, hvor folien holder mest optimalt på godset uden at gå i stykker. Vi tester samtidig, om folien sprænger på hjørnerne og kommer med forslag til, hvordan strækningen kan justeres. Under testen har vi altid et program af folier med, så vi kan teste forskellige tykkelser og punkteringsstyrker.

     

    3. Vælg en tyndere strækfilm

    Her undersøger vi, hvilken strækfilm I bruger, og om den kan udskiftes med besparelse. Ofte kan en billig folie på 17 my udskiftes med en mere effektiv folie på 12 my eller tyndere. En bedre materialesammensætning og nye teknologiske muligheder betyder ofte, at en ny folie vil være en smule dyrere. Til gengæld vil den ofte have bedre egenskaber end din gamle film og vise sig billigere i brug.

     

    Den tyndere film betyder, at strækfilmsrullen kan rumme flere meter strækfilm. Hvor en rulle på 17 my indeholder 2100 meter folie, vil en rulle på 12 my indeholde til 2990 meter.  Du får altså næsten 43 procent mere strækfilm pr. rulle. Dermed rækker strækfilmsrullen til langt flere indpakninger, og der vil gå længere tid imellem udskiftningen af rullerne, hvilket sikrer større effektivitet.

     

    Hvis du kan justere på mængden af plastik der bruges pr. viklet palle, kan plastikforbruget nedsættes drastisk. Samtidig vil lastbilen, der leverer strækfilmen, kunne medtage flere meter plastik i lasten, og dermed kan I være med til at mindske CO2-forbruget og miljøbelastningen markant.

    4. Justér dit maskineri

    Vi tester som udgangspunkt jeres indpakning på basis af jeres standardindstillinger. Når vi har fundet den rette balance mellem strækfilm og vikling kan vi, med jeres tilladelse, begynde at lave justeringer på jeres maskiner. For eksempel kan vi i mange tilfælde justere på forstrækssystemet, så pakningen udnytter filmens strækpotentialet til fulde.

    Derudover undersøger vi de forskellige faser i viklingsprocessen. Ofte kan vi optimere antallet af overlap, og måske kan vinklerne, der vikles på, tilrettes. Hos nogle virksomheder er det muligt at minimere overlappene, mens andre drager fordel af forskellige hastigheder i viklingen op og ned ad pallen.

     

    Efter vores specialister har foretaget hele undersøgelsen, samler vi det hele i et overskueligt skema, som giver overblik over de indstillinger og besparelser, vi har foretaget. På den måde kan I selv optimere og vedligeholde den optimerede produktionen i fremtiden.

    Hvis din virksomhed er interesseret i en undersøgelse af jeres forbrug af strækfilm, så tøv ikke med at kontakte vores specialister Rasmus Madsen og Thomas Kortbek, eller udfyld nedenstående formular.

     


    Kontakt os
    Skriv til os og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
    Relaterede indlæg
    1. Betonfabrik sparer 17 tons plastik med ny strækfilm

      Ikast Betonvarefabrik A/S

      Efter en dybdegående analyse af produktionslinjen indførte IBF en ny type strækfilm. Det kan tydeligt mærkes på bundlinjen og i CO2-regnskabet.

      Vi bruger flere tusinde ruller strækfilm om året, så enhver optimering kan have stor betydning i det lange løb. Derfor besluttede vi at undersøge, hvordan vi kunne optimere vores strækfilm

      Læs om strækfilmscasen hos IBF

      IBF
    2. Skab mere plads på bundlinjen og klimakontoen med en bedre strækfilm

      Skal din strækfilm være grøn, højteknologisk eller ultratynd?

      Hos MC emballage afspejler vores sortiment af strækfilm hele tiden nyeste produktudvikling. Nye kvaliteter giver din virksomhed mulighed for at skabe mere plads på bundlinjen og overskud på klimakontoen, uden at gå på kompromis med pakningen.

      Forbrugernes stigende bevidsthed om klima og miljø betyder, at de fleste leverandører oplever et stigende incitament til at belaste miljøet mindre. Hos MC Emballage støtter vi op om denne mission. Derfor har vores specialister gjort det muligt for vores kunder at komme et skridt længere på vejen mod klimaindsatsten med et udvalg af bæredygtige strækfilm, der i nogle tilfælde også er en stor fordel for pengepungen.

      IMG_9487_1
    3. Økologihavens kasserejser strømliner produktionen

      Økologihaven ApS / Rosborg Krydderurter A/S

      Da salget af økologiske krydderurter eksploderede, valgte Økologihaven at strømline sin produktion med en kasserejser fra MC emballage.

      Læs den gode historie her.

      _kologihaven
    4. Innovativ papmakulator sætter fart på den grønne omstilling hos Triscan

      Triscan A/S

      Fremtidens lagerhaller er fulde af grønne gevinster og store besparelser. Triscan greb mulighederne med en ny papmakulator fra MC emballage, som sætter fart på virksomhedens grønne omstilling.

      Triscan
    Udregn fragt
    Din bestilling er overskredet den maksimale størrelse for levering med GLS.



    Du har stadig mulighed for at gå til kurven, ændre din ordre og opfylde kravene for GLS forsendelse.
    Udregn leveringspris:

    Fri levering ved ordrer over kr. 1500 ex. moms.

    Vi anvender en automatisk fragtberegner, der kalkulerer prisen ud fra den samlede volume. Systemet er ret komplekst og der kan i enkelte tilfælde ske fejl i beregningen. Hvis du mener at beregningen af fragten på din bestilling er forkert, vil vi meget gerne kontaktes.