Skab mere plads på bundlinjen og klimakontoen med en bedre strækfilm
Skal din strækfilm være grøn, højteknologisk eller ultratynd?
Hos MC emballage afspejler vores sortiment af strækfilm hele tiden nyeste produktudvikling. Nye kvaliteter giver din virksomhed mulighed for at skabe mere plads på bundlinjen og overskud på klimakontoen, uden at gå på kompromis med pakningen.
Forbrugernes stigende bevidsthed om klima og miljø betyder, at de fleste leverandører oplever et stigende incitament til at belaste miljøet mindre. Hos MC Emballage støtter vi op om denne mission. Derfor har vores specialister gjort det muligt for vores kunder at komme et skridt længere på vejen mod klimaindsatsten med et udvalg af bæredygtige strækfilm, der i nogle tilfælde også er en stor fordel for pengepungen.

Vores nyeste sortiment af strækfilm har forskellige forcer. Derfor er det vigtigt at overveje, hvilke egenskaber, der er vigtige for din virksomheds individuelle emballagekrav. Hvor meget betyder det for eksempel for slutbrugeren, at strækfilmen er lavet af naturmateriale? Og kan din virksomheds mål indfries ved at bruge et bedre og tyndere lag strækfilm?
Nedenfor finder du nogle af de produktnyheder, der kan hjælpe dig med at spare penge på bundlinjen og i klimaregnskabet.
Den grønneste
Plastikken til denne strækfilm hedder I’m Green Biobased. Navnet er meget rammende, for plastikken er udvundet af sukkerrør i Brasilien. Sukkerrør er en effektiv afgrøde, der vokser godt i Sydbrasiliens klima, og som ikke behøver kunstig vanding. Det gør afgrøden ideel til klimavenlig plastik. Af sukkerrørene udvindes ethanol, som herefter omdannes til polyethylen-granulat, som kan bruges i forskellige typer plastik.
I’m Green strækfilmen er en blanding af konventionelt granulat og sukkerrørs-granulat. Det betyder, at strækfilmens funktioner bevares, selvom den er lavet af mindst 50 procent naturmateriale.
Strækfilmen har de samme gode egenskaber som almindelig strækfilm, men sukkerrørene sikrer den bæredygtige etik og muligheden for at nå en ny, mere miljøbevidst kundegruppe. Hos MC emballage oplever vi en høj efterspørgsel på I’m Green Biobased strækfilmen, selvom prisen er højere end andre strækfilmsprodukter.
Den ultratynde
Vores ultratynde strækfilm, som vi blot kalder Ultra, er en ekstremt tynd folie på blot 8 my, hvilket er under halvdelen af mere konventionel strækfilm. Ultra-filmen er baseret på nye typer råvarer, som giver egenskaber, der minder om forstrukket strækfilm. Altså folie, der er strukket i fremstillingsprocessen og derfor kun kan strækkes en smule, når du vikler godset.
De specielle granulater i filmen giver en ekstrem punkteringsstyrke og holdeevne, der giver dig mulighed for at pakke dit gods mere ensartet. Samtidig giver Ultra-strækfilmen mulighed for at skære markant ned på forbruget af plastik, fordi den er tyndere uden at være svagere. Dermed skåner du miljøet og forbedrer bundlinjen på samme tid. For selvom prisen pr. rulle er høj, vil prisen pr. pakket pakke blive mindre.
Filmen er primært henvendt til brugere af håndstrækfilm eller maskiner med mekanisk eller elektromekanisk bremse. I modsætning til andre strækfilm, der let kan strække sig flere hundrede procent, kan Ultra-filmen kun strækkes 40 procent. Derfor kan den ikke bruges på maskiner med motoriseret forstræk. Men den er ideel til at erstatte low performance folie, fordi den skaber en win-win situation. Både for naturen, pakkekvaliteten og økonomien.
Den højteknologiske
High Performance Nano er en strækfilm, der er baseret på nanoteknologi og ekstruderet på helt nye højteknologiske ekstrudere, der giver bedre strækegenskaber til en billigere pris. Førhen var strækfilm sammensat af 3-7 sammensmeltede lag med forskellige egenskaber. Men nano-teknologien har gjort det muligt at sammensætte strækfilm af helt op til 55 lag. I nogle af lagene er det endda muligt at spare på råvarerne, så prisen daler, men kvaliteten bevares.
Vores Fortis + Nano strækfilm findes med en tykkelse helt ned til 10 my. De mange lag giver folien specifikke egenskaber, såsom super høj punkteringsstyrke og fikseringsevne.
Disse ekstremt dynamiske egenskaber giver dig mulighed for at udskifte dine tykkere folier i 15-23 my. Dermed nedsætter du dit plastikforbrug væsentligt uden at gå på kompromis med pallestabilitet eller produktiviteten. Det kaldes down gauging og er godt for klimaet og bundlinjen.
Hvis du er interesseret i at høre mere om vores produktnyheder inden for strækfilm, så tøv ikke med at kontakte os.